Coccidiose

Coccidiose?

coccidiose hos kyllinger

Er en af de mest almindelige ”børnesygdomme” hos vore kyllinger. Coccidiose kan forårsage stor dødelighed, hvis ikke angrebet stoppes i tide.

Vi sælger kyllingestart foder, der er beriget mod coccidiose og har samtidig også det korrekte proteinindhold til nye kyllinger, se mere her om de forskellige fodertyper: https://bakkegaardens-foder.dk/deuka/startfoder-all-mash-a-mel-25kg/ eller https://bakkegaardens-foder.dk/versele-laga/startfoder-gold-1-crumble-20kg/

Coccidiose optræder i flere former:

Kyllinger/ungdyr

  • E. tenella – blindtarme
  • E. acervulina – forreste del af tarmkanalen
  • E. maxima – mellemste del af tarmkanalen
  • E. necatrix – mellemste del af tarmkanalen
  • E. brunetti – bageste del af tarmkanalen

Kalkuner

  • E. adenoides – blindtarme
  • E. meleagrimitis – forreste del af tarmkanalen
  • E. gallopavonis – bageste del af tarmkanalen

Ænder

  • T. perniciosa – forreste del af tarmkanalen

Fasaner

  • E. colchici – blindtarme
  • E. duodenalis – forreste del af tarmkanalen
  • E. phasiani – bageste del af tarmkanalen

Duer

  • E. labbeana – forreste del af tarmkanalen
  • E. columbarum – bageste del af tarmkanalen

Sygdommen skyldes en snylter, en lille encellet parasit der optages gennem kyllingens fødesøgning som umodne æg (oocyster), der modnes i kyllingens tarmsystem og borer sig ind i tarmen og beskadiger slimvæggen.

Kyllingerne får let diarré, der hurtigt kan accelerere og medføre dehydrering og blodig afføring i løbet af ganske få dage.

Da snylteren trives absolut bedst i våde omgivelser uden sollys, er det vigtig i måneder med mange regnvejrsdage, at den florerer rundt i kyllingegårdene.

Stald eller hønsehus hygiejne er noget af det vigtigste for at holde smittetrykket nede, altså tør strøelse hele tiden, brug eventuelt drikkenipler, f.eks. Drikkeautomat med nipler og låg, 12 liter

Parasitten er så hårdfør, at i våde omgivelser, uden for megen sol, kan æggene overleve i op til 1 år i eksterne omgivelser. Men de ødelægges let når de udsættes for varme, udtørring eller ultraviolet stråling. Det vil sige at har familien en damprenser, var det en god ting at låne den og smutte en tur ned i kyllingehuset og rense det inden der sættes nye dyr ind.

Alt inventar rengøres og sættes ud i solen og tørres.

Der findes flere forskellige midler mod coccidiose:

Et godt gammelt middel er koralalgekalk, det strøs ud over strøelsen ved mindste tegn på våd strøelse, det retter hurtigt op på problemet, samtidig er det et godt mineraltilskud til hønsene.

Det fås i enhver velassorteret foderstof. Koralalge kalk er et rent naturprodukt der er godt til vores høns på mange fronter.

Det er fuld af spormineraler og ædes gerne af fjerkræ. På en sur hønsejord gør det hurtigt underværker. Om koralalgekalk kan siges:

  • Koralalgekalk er et 100% rent naturprodukt uden tilsætninger af nogen slags
  • Koralalgekalk stammer fra planteriget.
  • Koralalgekalk er en biologisk aktiv algekalk med tilgængelig calcium/ magnesium i organisk bundet form.
  • Indeholder jern og jod.
  • Koralalgekalk er nydannet kalk, i modsætning til den ‘gamle’ kalk, man graver op af jorden eller henter i kalkbrud.
  • Koralalgekalk er på grund af sin struktur og forekomsten af magnesium-karbonat let tilgængelig. Kalken har en god opløselighed (90% i saltsyre (mavesyre) i forhold til omkring 60% for andre mineralske kalktyper).
  • Koralalgekalk indeholder samtlige sporelementer fra havvandet, som f.eks. jod, mangan og selen.

Forebyggelse er altid bedste middel, men er der først udbrud med blod i gødningsklatterne er det kun medicin tilbage, og det mest brugte middel i erhvervet er faktisk en vaccination:

Paracox vet., Schering-Plough, suspension af levende, svækkede og sporulerede oocyster (PO).

  • Evalon og andre tilsvarende antibiotika mod coccs
  • Vaccine: Engangsvaccination, 5-9 dage (begge dage incl.), i drikkevand.
  • Efter oral administration stimulerer Paracox vet. Udviklingen af det lokale cellulære immunforsvar i kyllingernes tarmslimhinde. Da paracox vet. indeholder levende oocyster, vil disse foretage en replikation i tarmepithelet og nydannede oocyster udskilles med gødningen. Disse udskilte oocyster vil efter sporulationen i strøelsen optages af kyllingerne og på den måde booste udviklingen af immunitet mod coccidiose. Da oocysterne er selekterede linier med en forkortet livcyklus i tarmepithelet, vil de ikke medføre patologiske forandringer eller klinisk sygdom hos de vaccinerede kyllinger.

Efter en omgang coccidiose skal alle omgivelser og materiel desinficers. Hertil findes flere forskellige midler. Blandt dem er Virkon S: Virkon-S desinfiktion og OO-Cide. 

Det kan være vigtigt at vide at der er mange typer, især hvis man vil vaccinere. Vaccinen Paracox 5 dækker 5 typer (de vigtigste), og som du ser vil den ikke dække for en del af typerne.

Ciccidierne (æggene) er nogle genstridige bæster. De er meget vanskelige at ødelægge, da de består af gelatin. Jeg er kun vidende om at man kan ødelægge dem ved høj temperatur, altså over 100 grader C i 5-10 sekunder hvor ved de eksploderer, og meget reaktive kemikalier. OO-Cide kan ødelægge dem, men det er noget stads at arbejde med. OO-cide virker ved at frigive fri ammoniak, og det er ret giftigt og ætsende. Bayo-Cide er noget “mildere”, men jeg har aldrig kunnet finde dokumentation for at det virker til fjerkræ. Jeg har engang arbejdet i et firma hvor vi tilbød os som partner for at lave et dokumenteret forsøg med bayo-cide, men firmaet (Bayer) ville ikke deltage.
“Almindelige” desinfektionsmidler som Virkon S, har ingen effekt overfor coccidier!

Til hovedrengøringen kan det anbefales, at bruge https://bakkegaardens-foder.dk/hoensehus-hygiejne/staldren-mod-utoej/ til at strø inden du sætter nye kyllinger eller høns ind i hønsehuset.

Der kan muligvis stå noget om en effekt på pakken, men det kan kun være på levende parasitter, som kun findes i dyrene. Det kan give en falsk tryghed!

En god måde at reducere problemet på kunne være:
Grundig rengøring – som før al desinfektion. Der SKAL bruges sæbe. -Ingen desinfektionsmidler  virker i øvrigt på fedtede overflader. Når man fjerner alt skidt, helt nede i revner og sprækker, fjerner man også en stor del af ciccidierne. Rengøring fjerner langt mere coccidier end desinfektion. Altså en ren fysisk udrensning. Tænk over hvor vaskevandet løber hen. Løber det ud i hønsegården, har man blot flyttet coccidierne derud.
Hvis der ikke er brandfare er brug af en gasbrænder udmærket. Varm på en over flade med ca. a4 størrelse i 15-20 sekunder (der skal virkelig blus på!), og gå videre. Det vil opvarme æggene så de eksploderer.
Hvis man tør kan man sprede 1 kg svovlsur ammoniak, derefter 1 kg hydratkalk på gulvet. Vand det hele godt igennem og se at komme væk. Blandingen danner fri ammoniak, som har en god effekt. Men hold dig ude til gassen er væk. Det er sket at folk er kommet en tur på sygehuset efter sådan en omgang.
Ciccidiose smitter ved at syge dyr udskiller coccidier, de ryger ud i klatterne og vil under de rette betingelser formere sig eksplosivt i omgivelserne. Hvis der er fugtigt går det vildt hurtigt. De klækkende ciccidierne ædes af andre dyr og smitten er i gang.

Hvis der er helt knastørt hvor coccidierne lægges kan de ikke klækkes. Det holder smitten nede, og er i langt de fleste tilfælde nok til at dyrene ikke får problemer. Når koralalgeklak eller staldren virker er det hovedsaglig fordi det tørrer! Desuden har koralalgekalk og staldren mange gode egenskaber i forhold til at holde det generelle smittetryk nede.
Hvis dyrene er blevet syge, er det ikke ret godt at begynde at vaccinere dem, det vil kun øge presset på dyrene. Coccidiose vaccine består at coccidiestammer som har kort levetid. Ikke ved en fysik behandling af dem, men ved udvælgelse. Syge dyr behandles med antibiotika, som virker godt og hurtigt.
Hvis man vil vaccinere må man KUN vaccinere raske dyr. Dyr der vaccineres får små symptomer på coccidiose, som dog hurtigt går væk.
En metode jeg vil anbefale ( og det sagt med min uhyre begrænsede viden) er:
Hold altid hønsehuset rent og TØRT! Hold hønsegården så tør som muligt, og hav altid god plads. Pas godt på kyllingerne. Hold dem evt. for sig selv sammen med skrukken i en måned eller to. (Coccidiose vil oftest ramme hårdest ved 20-28 dages alderen). Ekstra rent og ekstra tørt hos de små. Hønen vil langsomt smitte kyllingerne med coccidiose, og kyllingerne vil få tid til at blive immune overfor sygdommen. Helt immune bliver de nu aldrig, men de kan sagtens klare et let smittetryk, der kommer langsomt.
Jeg vil anbefale startfoder med coccidiostat i min. 10 dage. De vil give de små kyllinger en chance for at klare de første påvirkninger, samtidig med at de introduceres for et lille pres. De kan meget hurtigt udvikle immunitet og klare mere og mere.
Alt fjerkræ går rundt med coccidiose.

Noget af indholdet er venligst lånt fra fjerkræ.dk: http://fjerkrae.dk/prod/index.php?page=35